Supervision
Jeg yder supervision til enkeltpersoner, grupper og teams.
Supervision er for mig et helt centralt refleksionsrum, der med udgangspunkt i den ramme, det faglige arbejde foregår i, er med til at sikre den enkelte fagpersons trivsel og faglige udvikling.
Supervisionen skal samtidig være til gavn for de brugere, det drejer sig om – og dermed sikre kvaliteten af arbejdet og en forsat udvikling af arbejdspladsen.
Jeg har superviseret vuggestuer og børnehaver, døgninstitutioner for børn og unge, socialforvaltninger samt specialdagtilbud og -skoler til børn og unge. Her har supervisionen været rettet ledere, ledelsesteams og pædagogiske personale.
Jeg er ydermere tilknyttet Københavns Professionshøjskoles diplomuddannelse i familieterapi hvor jeg yder supervision til studerende under uddannelse.
Pris for supervision afhænger af lokalitet samt antal personer og kan både foregå i egne lokaler og på arbejdspladsen.